Sociologen Bella Marckmann har undersøgt haveejerne i Danmark og identificeret fire forskellige typer af haveejere: Nusseren, der har god tid til at passe og pleje sin have, slapperen, der helst vil have det nemt og slappe af i haven, øko-romantikeren, der sætter pris på en naturlig have, og ordensaktivisten, som går op i sin have og eksempelvis gerne bruger gift for at holde ukrudtet nede (kilde Greve Museum).
Min parcelhushave i Nykøbingbydelen, Refshammer, var gennem årene (1990'erne og 2000'erne) blevet et udtryk for slapperens regime: Buske, bede og til sidst køkkenhaven blev erstattet af robotklippet græsplæne og maskintrimmet ligusterhæk.
Da et familiemæssigt opbrud resulterede i flytning og køb af ny bolig, ville tilfældighederne, at en ny havevirkelighed fulgte med. Haven på Fasanvej var som udgangspunkt en diametral modsætning til slapperhaven. Magtforholdet mellem have og ejer var byttet om, og skulle jeg finde mig selv som én af typerne nævnt ovenfor, måtte det blive som øko-romantiker. Haven bød på kæmpestore træer, sammenvoksede buskadser, voldsomme terrænforskelle og utallige vækster, der krævede forståelse via fagbøger. Det var en næsten 60 år gammel have, hvis oprindelige plan havde været storslået og sikkert tænkt af nusser-typen.
Skulle jeg nu aktivere den indre ordensaktivist og sætte gang i skovrydningsmaskiner, fræsere mv. for at tage magten over naturen og ende som slapper-typen igen?
For at gøre en lang historie kort, endte jeg med at freestyle og måske udvikle en femte type haveejer med rod i et klimafrelst natursyn og en kulturradikal tradition for frihed, individualitet og leg.
Det lukkede rum med de høje gamle træer er et tvangfrit sted og en legeplads for skøre indfald. Med inspiration fra den engelske og romantiske havetradition er den labyrintisk. Og efterkrigstidens tanker om det legende og fri menneske, der skaber sin egen virkelighed, er nok også repræsenteret; ligesom den moderne kunstners trang til at provokere og udfordre traditioner.
Haven er i dag et sted med adgang for offentligheden og følgere på sociale medier, sæsonbestemte aktiviteter (Halloween f.eks.) for børn og familier samt tænkepauser i dagligdagen.
Min parcelhushave i Nykøbingbydelen, Refshammer, var gennem årene (1990'erne og 2000'erne) blevet et udtryk for slapperens regime: Buske, bede og til sidst køkkenhaven blev erstattet af robotklippet græsplæne og maskintrimmet ligusterhæk.
Da et familiemæssigt opbrud resulterede i flytning og køb af ny bolig, ville tilfældighederne, at en ny havevirkelighed fulgte med. Haven på Fasanvej var som udgangspunkt en diametral modsætning til slapperhaven. Magtforholdet mellem have og ejer var byttet om, og skulle jeg finde mig selv som én af typerne nævnt ovenfor, måtte det blive som øko-romantiker. Haven bød på kæmpestore træer, sammenvoksede buskadser, voldsomme terrænforskelle og utallige vækster, der krævede forståelse via fagbøger. Det var en næsten 60 år gammel have, hvis oprindelige plan havde været storslået og sikkert tænkt af nusser-typen.
Skulle jeg nu aktivere den indre ordensaktivist og sætte gang i skovrydningsmaskiner, fræsere mv. for at tage magten over naturen og ende som slapper-typen igen?
For at gøre en lang historie kort, endte jeg med at freestyle og måske udvikle en femte type haveejer med rod i et klimafrelst natursyn og en kulturradikal tradition for frihed, individualitet og leg.
Det lukkede rum med de høje gamle træer er et tvangfrit sted og en legeplads for skøre indfald. Med inspiration fra den engelske og romantiske havetradition er den labyrintisk. Og efterkrigstidens tanker om det legende og fri menneske, der skaber sin egen virkelighed, er nok også repræsenteret; ligesom den moderne kunstners trang til at provokere og udfordre traditioner.
Haven er i dag et sted med adgang for offentligheden og følgere på sociale medier, sæsonbestemte aktiviteter (Halloween f.eks.) for børn og familier samt tænkepauser i dagligdagen.
Kommentarer
Send en kommentar